Founder Of E-conomic Invests In Startup
E-conomic-stifter Jacob Wandt investerer millioner i cloud-platform til simuleringsspil for ledelsesudvikling.
Wandt har investeret i onlineplatformen Actee, der har 20.000 aktive brugere i 12 lande og bruges af selskaber som Danske Bank, Vestas, COWI.
Han mener, at denne slags software rummer et betydeligt potentiale.
"Med Actee platformen har vi et solidt, globalt fundament, som vi gennem det seneste år har udviklet massivt videre på. Actee er nu transformeret fra en konsulentvirksomhed med et semidigitalt produkt til i dag at være en tech-virksomhed med en 100 pct. cloud-baseret platform for simuleringskoncepter til ledelses- og organisationsudvikling," siger Jacob Wandt.
Ifølge Jacob Wandt giver det både kunderne og konsulenterne nogle helt nye og bedre muligheder, samtidig med at Actee får langt større muligheder for at skalere virksomheden.
Actee omsætter for 4,5 mio. kr., men med den nye forretningsmodel er ambitionen at lande en omsætning på mellem 8-10 mio. kr. allerede i 2018. Actee's målsætning er 50.000 aktive brugere inden for tre år med en omsætning på 50 mio. kr.
Actee, der tidligere hed Relation Technologies, er stiftet af iværksætteren Leif Sørensen sammen med en partner i 2009. Leif Sørensen købte partneren ud i 2014.
Ifølge Leif Sørensen, så har der været flere bejlere og med større tilbud end GrowIt, men kompetencerne inden for go-to-market strategier og knowhow inden for softwareudvikling gjorde udslaget.
"Jeg har siden 2014 vidst, at der skulle udvikles videre på platformen, jeg kunne bare ikke selv se forretningsmodellen. Men det kunne Jacob Wandt og Jes Tækker Stemann Brinch, og på bare et år har vi udviklet en 100 pct. digital simuleringsplatform, fastlagt forretningsmodellen og lagt klare planer for go-to-market strategien. Det er imponerende," siger Leif Sørensen.